Hjerneskadekoordinator
Øvrige
Rådhus Allé 100, 9900, Frederikshavn
Frederikshavn Kommunes hjerneskadekoordinatorer koordinerer komplekse rehabiliteringsforløb for borgere over 18 år, som har pådraget sig en hjerneskade. Formålet er at skabe sammenhæng i rehabiliteringsforløbet i overgangen mellem sygehus og Frederikshavn Kommune samt sikre et optimalt rehabiliteringsforløb med inddragelse af borger og pårørende. Hjerneskadekoordinator varetager eksempelvis: Overgang fra sygehus til borgerens hjem. Tidsplan og målsætning for borgerens rehabiliteringsforløb. Planlægning og opfølgning i forhold til at give borgeren de rette tilbud på rette tid i rehabiliteringsforløbet med kontakt til relevante instanser og fagfolk. Rådgivning og vejledning i forhold til håndtering af ændrede livsvilkår på områderne hjem, arbejde og fritid. Information om hvilke tilbud der findes til borgere med senhjerneskade. Kontakt, formidling og deltagelse i møder med involverede instanser og fagfolk.
PrivatBooking sker hos klinikkens eget system. Ring, hvis din henvendelse haster.