Sundhedsplejen
Øvrige
Aagade 25, D, 9620, Aalestrup
Sundhedspleje til alle småbørnsfamilier: Graviditetsbesøg ved særligt behov. 4 hjemmebesøg tilbydes alle familier med almene behov. Etableringsbesøg indenfor 7 dage efter hjemkomst fra sygehuset. Screening og samtale ved hjemmebesøget 2 mdr. mhp. opsporing af evt. efterfødselsreaktion. De 3 første besøg gives i løbet af de første to måneder. Det fjerde besøg ved 8-10 måneder. Etablering af mødregruppe (ved 1-2 mdr.) med deltagelse af sundhedsplejerske. Oplæg ved sundhedsplejerske om relevante emner i grupper (ved 4-6 mdr.). Baby café afholdes ca. 10 gange pr. år 2-3 steder i kommunen med tilrettelagt undervisningsoplæg. Behovsbesøg efter konkret vurdering af sundhedsplejersken. Konsultationer efter konkret vurdering af sundhedsplejersken. For unge forældre under 25 år findes et projekt "Forældrehuset", hvor der er en fast tilknyttet sundhedsplejerske. Der tilbydes bl.a. kurser som "Klar til barn", deltagelse i mødregrupper "Barn i Fokus" samt bistand og støtte i forhold til job og uddannelse. Nybagte familier kontaktes af sundhedsplejersken indenfor den første uge efter fødslen. Familierne er også meget velkomne til selv at kontakte sundhedsplejen. Sundhedspleje til alle skolebørn og deres familier: 0. kl. Indskolingsundersøgelse og -sundhedssamtale med ”Sundhedsblomsten” (et sundhedspædagogisk redskab) 1. kl. ”Sundhedscirkus” samt måling af højde, vægt og synstest 3. kl. ”Dreng og pige – hvad vil det sige?” 4. kl. Sundhedssamtaler i grupper a’ 3 elever samt højde, vægt og synstest 4. kl. Pigerne tilbydes menstruationsundervisning. 5. kl. Pubertetsundervisning til alle 7. kl. Sundhedseksperimentarium* samt synstest 8. kl. Udskolingsundersøgelse og -sundhedssamtale. Seksualundervisning på 9. klassetrin på kommunens egne skoler i samarbejde med sexualister. Gruppeforløb for børn med særlige behov. Fra 2012/2013 startes grupper for børn, der er ramt af forældres skilsmisse. Behovsbørn tilbydes ekstra indsats. Skolesundhedsplejerskerne sender indbydelser og information om tilbudene til børn og forældre om samtaler og undersøgelser samt de sundhedspædagogiske aktiviteter. Børnene og forældrene er velkomne til at kontakte sundhedsplejersken på skolen eller via telefon og mail.