Sygeplejen
Øvrige
Henvisning til sygepleje Sygeplejen tilbyder jf. Sundhedsloven forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering til borgere med ophold i Langeland Kommune. Sygepleje ydes som udgangspunkt som midlertidig hjælp, indtil borger/patient kan klare sig selv sammen med deres pårørende. Hjælp til sygepleje kan både ydes som hjælp ved akut eller kronisk sygdom, samt ved komplicerede sygdomsforløb eller terminalpleje. Sygepleje ydes efter henvisning fra egen læge eller sygehus. Information om sygepleje/sygeplejeklinik Sygeplejen foretager en individuel vurdering af borgerens/patientens helhedssituation, og fastlægger på denne baggrund, omfanget og karakteren af den sygepleje, som tilbydes. Dette gælder: Hyppighed af kontakterne Valg af sygeplejeartikler Varighed af forløbet Sygepleje tilbydes hele døgnet og på alle dage. Sygeplejen medbringer selv almindeligt forekommende sygeplejeartikler og hjælpemidler. Borgeren/patienten skal selv anskaffe sig almindelige forbrugsgoder. Eksempelvis medicindoseringsæsker, termometer m.m. Sygepleje ydes som førstevalg i sygeplejeklinikken nærmest borger/patientens bopæl/arbejdsplads. Ud fra en begrundet sygeplejefaglig vurdering af, at den nærmeste sygeplejeklinik ikke er en mulighed, kan sygepleje ydes i eget hjem, herunder også i plejebolig/bosted eller i et midlertidigt døgnophold. Sygeplejen: Sygeplejen kontaktes hverdage kl. 7-15 på telefon 63516250. Email: sygeplejen@langelandkommune.dk Døgntelefon til sygeplejen aften, nat, weekender og helligdage telefon 63516245.
Privat