Feberkramper hos børn: hvad du skal gøre, og hvornår du skal ringe 112

Feberkramper er krampeanfald, der udløses af feber hos ellers raske småbørn. De rammer 2-5 % af alle børn i alderen 6 måneder til 5 år og er dermed noget, rigtig mange forældre kommer til at stå i. Et anfald ser voldsomt ud og er skræmmende at overvære — men simple feberkramper er godartede: De giver ikke hjerneskade og skader ikke barnets udvikling.

Denne side beskriver hvordan feberkramper typisk ser ud, hvad du skal gøre under anfaldet, og hvornår du skal ringe 112. Det er ikke en diagnose-vejledning: Efter et førstegangsanfald skal barnet altid vurderes af en læge, så andre årsager kan udelukkes.

Sådan ser et anfald typisk ud

Barnet bliver fjernt og stivner, ofte efterfulgt af rykkende bevægelser i arme og ben. Nogle børn ruller med øjnene eller bliver blålige omkring munden, og barnet reagerer ikke, når man taler til det. De fleste anfald varer under 5 minutter og stopper af sig selv. Bagefter er barnet typisk sløvt eller søvnigt i op til en halv times tid, før det gradvist bliver sig selv igen.

Feberkramper kommer ofte tidligt i en feberepisode — nogle gange er anfaldet det første tegn på, at barnet overhovedet har feber.

Det skal du gøre under anfaldet

1. Bevar roen og bliv hos barnet. Anfaldet stopper i langt de fleste tilfælde af sig selv inden for få minutter
2. Læg barnet på siden på et sikkert underlag, gerne gulvet, og fjern hårde genstande omkring det
3. Put aldrig noget i barnets mund — hverken fingre, ske eller væske. Barnet kan ikke "sluge tungen"
4. Hold ikke barnet fast — lad kramperne løbe ud
5. Tag tid på anfaldet. Se på uret; tiden føles længere, end den er
6. Film gerne anfaldet med telefonen, hvis du har overskud — det kan hjælpe lægen bagefter

Hvornår du skal ringe 112

Ring 112 med det samme, hvis:

• Anfaldet varer mere end 5 minutter
• Barnet ikke vågner op eller ikke får normal kontakt efter anfaldet
• Barnet har svært ved at trække vejret efter kramperne
• Der er tegn, som kan pege på meningitis: nakkestivhed, små blodudtrædninger i huden (petekkier), der ikke forsvinder ved tryk, eller påvirket bevidsthed
• Der kommer et nyt anfald kort efter det første

Efter anfaldet: kontakt altid læge første gang

Efter det første tilfælde af feberkramper skal barnet altid ses af en læge samme dag — kontakt egen læge i dagtiden og uden for åbningstid 1813 i Region Hovedstaden, ellers lægevagten i din region (nummeret står på sundhed.dk). Ikke fordi kramperne i sig selv er farlige, men fordi lægen skal udelukke, at kramperne og feberen skyldes noget andet, for eksempel meningitis eller en anden infektion, der kræver behandling.

Har barnet haft feberkramper før, og ligner anfaldet det kendte mønster, aftaler I med lægen, hvornår og hvordan I skal reagere ved nye tilfælde. Er barnet samtidig sygt på andre måder — for eksempel med gentagne opkastninger — kan du læse mere i vores guide om opkast hos børn uden feber.

Behandling og opfølgning i Danmark

Simple feberkramper kræver ingen behandling ud over omsorg og behandling af den infektion, feberen kommer af. En vigtig og udbredt misforståelse skal aflives her: Febernedsættende medicin forebygger ikke feberkramper. Paracetamol kan gøre et feberramt barn mere tilpas, men undersøgelser viser, at det ikke nedsætter risikoen for kramper. Man skal derfor ikke vække et sovende barn for at give febernedsættende af frygt for feberkramper.

Cirka hvert tredje barn, der har haft feberkramper, får det igen ved en senere feberepisode — risikoen er størst hos de yngste. Ved langvarige, gentagne eller atypiske anfald kan en børnelæge vurdere, om forældrene skal have anfaldsbrydende medicin med hjem til nødsituationer. Den type medicin er receptpligtig og gives kun efter lægeordination og grundig instruktion.

Sådan finder du den rette læge

Ved et anfald her og nu er vejen altid 112 — ikke chat eller nettet. Til opfølgning gælder: Vurdering hos børnelæge kræver typisk henvisning fra egen læge, mens privatpraktiserende børnelæger kan kontaktes direkte mod egenbetaling eller via en sundhedsforsikring. På læge.dk kan du se børnelæger og klinikker med aktuelle ventetider i dit område, og vores sekretær kan vejlede jer om, hvilken opfølgning der er relevant efter et forløb med feberkramper.

Ofte stillede spørgsmål

Giver feberkramper hjerneskade eller epilepsi? Simple feberkramper giver ikke hjerneskade og påvirker ikke barnets udvikling. Risikoen for senere at udvikle epilepsi er en smule højere end hos børn, der aldrig har haft feberkramper, men den er fortsat lille. Ved komplekse eller gentagne anfald vurderer en børnelæge, om der er behov for videre undersøgelse.

Kan jeg forebygge feberkramper med paracetamol? Nej. Febernedsættende medicin kan give barnet komfort under feber, men den nedsætter ikke risikoen for feberkramper. Det er en sejlivet myte, som kan give forældre unødvendig skyldfølelse.

Kommer det igen? Cirka en tredjedel af børnene får feberkramper igen ved en senere feberepisode. Risikoen er størst, hvis barnet var under halvandet år ved første anfald. De allerfleste vokser fra det inden skolealderen.

Skal mit barn indlægges efter feberkramper? Det afhænger af barnets alder, anfaldets karakter, og hvor påvirket barnet er. Mange børn kan efter lægens vurdering observeres hjemme, mens de yngste børn og børn med atypiske anfald oftere observeres på sygehus. Beslutningen er altid en konkret lægevurdering.

---

Dette er generel information, ikke en personlig diagnose. Ved kramper her og nu: ring 112, hvis anfaldet varer over 5 minutter, eller barnet ikke vågner op — og kontakt altid læge samme dag efter et førstegangsanfald.