Overgangsalderen (klimakteriet) er den periode, hvor æggestokkene gradvist danner mindre østrogen, og menstruationen til sidst hører op. Danske kvinder når i gennemsnit menopausen, den sidste menstruation, omkring 51-52-årsalderen. Men perioden op til, perimenopausen, kan begynde flere år før. For nogle går overgangen næsten ubemærket. For andre påvirker generne søvn, arbejde og hverdag i årevis.

Denne side beskriver, hvad overgangsalderen typisk fører med sig. Den viser også, hvilken behandling der findes i Danmark, og hvornår du bør tale med en læge. Det er ikke en diagnose-vejledning. Om dine gener skyldes overgangsalderen, og hvilken behandling der i givet fald er relevant for dig, afhænger af en konkret lægevurdering.

Hvad du typisk mærker

Generne varierer meget fra kvinde til kvinde, både i art og styrke. De hyppigste er:

  • Hedeture og nattesved, pludselige varmebølger, ofte med rødme og sveden.
  • Søvnbesvær, både på grund af nattesved og som selvstændigt symptom.
  • Uregelmæssig menstruation i årene op til menopausen.
  • Humørsvingninger, pirrelighed eller tristhed.
  • Tørre slimhinder, i skeden, men også tørre øjne og tør mund.
  • Led- og muskelsmerter uden anden oplagt årsag.
  • "Hjernetåge", besvær med at huske og samle tankerne.

Generne kan begynde, mens menstruationen stadig er regelmæssig. Derfor er der mange, der ikke straks kobler dem til overgangsalderen. Træthed er også almindelig. Men udtalt træthed, der ikke går væk, kan have andre årsager og bør vurderes for sig.

Hvornår du bør kontakte læge med det samme

De fleste gener i overgangsalderen er ufarlige, men enkelte tegn skal altid undersøges:

  • Blødning efter menopausen. Har du haft mere end 12 måneder uden menstruation og bløder igen, skal det altid undersøges af en læge. Årsagen er oftest godartet. Men blødning efter menopause må aldrig afskrives uden undersøgelse.
  • Kraftige eller langvarige blødninger i perimenopausen, der klart afviger fra dit vante mønster.
  • Nye knuder i brystet eller andre forandringer af brystet.
  • Trykken i brystet, åndenød eller pludselig hævet, øm læg. Disse symptomer hører ikke til overgangsalderen og kræver akut vurdering. Ring 112 ved brystsmerter og åndenød.

Derudover gælder: påvirker generne din søvn, dit humør eller din hverdag mærkbart, er det i sig selv en god grund til at tale med en læge. Gener i overgangsalderen er ikke noget, man behøver at "bide i sig".

Sådan behandles gener i overgangsalderen i Danmark

Behandlingen retter sig efter, hvilke gener der fylder mest, og efter dit samlede helbred.

Hormonbehandling til hele kroppen gives som tabletter, plaster eller gel med østrogen. Har du livmoder, kombineres det oftest med gestagen. Det er den behandling, danske vejledninger anser for mest virksom mod hedeture og nattesved. Hormonbehandling er receptpligtig, og opstart kræver altid en individuel lægevurdering. Lægen gennemgår fordele og risici i netop din situation. Det gælder blandt andet blødningsmønster, tidligere blodpropper, brystkræft i familien, migræne, rygning og blodtryk. Der findes ikke ét svar, der passer alle. Afvejningen er individuel. Derfor kræver reglerne en reel konsultation, ikke en chat.

Lokal østrogenbehandling (vagitorier, creme eller ring) bruges mod tørre og sarte slimhinder i skeden og gener ved vandladning. Den virker lokalt, og kun meget lidt optages i kroppen. Den kan derfor ofte bruges af kvinder, hvor behandling af hele kroppen ikke er egnet. Men også dette kræver lægevurdering.

Muligheder uden hormoner findes for kvinder, der ikke ønsker eller ikke kan tåle hormonbehandling. Visse receptpligtige lægemidler kan i nogle tilfælde dæmpe hedeture. Søvn- og humørgener kan behandles målrettet. Motion, vægtkontrol, mindre alkohol og rygestop kan mindske generne hos nogle. Det styrker samtidig knogler og kredsløb i en livsfase, hvor risikoen for knogleskørhed og højt blodtryk stiger.

Sådan finder du den rette læge

Mange kvinder starter hos egen læge. Lægen kan vurdere generne, gennemgå din risiko og i mange tilfælde selv starte behandling. Ved mere komplekse forløb kan en gynækolog være det rette næste skridt. Det gælder fx ved blødningsforstyrrelser, tidligere hormonfølsom sygdom eller manglende effekt af behandling.

Adgangsvejene er forskellige. En praktiserende gynækolog med overenskomst kræver henvisning fra egen læge. Private gynækologer kan du kontakte direkte mod egenbetaling eller via sundhedsforsikring. På læge.dk kan du se både offentlige og private gynækologer med aktuelle ventetider i dit område. Så kan du sammenholde ventetid og adgangsvej, inden du beslutter dig. Er du i tvivl om, hvilket spor der passer til dig, kan du starte en samtale med vores sekretær. Hun hjælper dig med at finde ud af, om egen læge eller gynækolog er det naturlige første skridt.

Hvad du selv kan gøre

  • Før dagbog over hedeture, søvn og blødninger i nogle uger. Det gør lægesamtalen mere præcis.
  • Motion og styrketræning støtter knogler, humør og søvn.
  • Begræns alkohol og koffein om aftenen. Det kan dæmpe nattesved og søvnbesvær.
  • Klæd dig i lag, og sov køligt. Det er praktisk lindring ved hedeture.
  • Rygestop mindsker både hedeture og risikoen ved eventuel hormonbehandling.
  • Brug uparfumerede produkter og evt. fugtgivende creme ved tørre slimhinder, indtil du har talt med en læge om lokal behandling.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor længe varer overgangsalderen? Perimenopausen varer typisk nogle år. Hedeture fortsætter i gennemsnit i flere år efter menopausen, hos nogle kortere, hos andre længere. Der er stor forskel fra kvinde til kvinde, og varigheden kan ikke forudsiges på forhånd.

Kan jeg få hormonbehandling via chat? Nej. Opstart af hormonbehandling kræver en individuel lægevurdering af din risikoprofil. Det sker ved en konsultation hos egen læge eller gynækolog, aldrig via chat alene.

Skal jeg have en blodprøve for at få stillet diagnosen? Hos kvinder over 45 år med typiske gener stilles vurderingen som regel ud fra gener og blødningsmønster alene. Blodprøver for hormoner kan være relevante hos yngre kvinder eller ved tvivl. Det afgør lægen.

Kræver det henvisning at komme til gynækolog? Ja, hvis du vil bruge den offentlige sygesikring hos en praktiserende gynækolog. Private gynækologer kan du kontakte direkte mod egenbetaling eller via en sundhedsforsikring. På læge.dk kan du se ventetider begge steder.

Dette er generel information, ikke en personlig diagnose. Om dine gener skyldes overgangsalderen, skal altid vurderes konkret af en læge. Det gælder også, om hormonbehandling eller anden behandling er relevant for dig.

Generet af hedeture, søvnbesvær eller andre overgangsaldersymptomer? Start en samtale med vores sekretær. Hun hjælper dig med at finde ud af, om egen læge eller gynækolog er det rette skridt.