Relevante behandlere
Specialerne er koblet til tilstanden i databasen.
Symptom og tilstand
Andre sygdomme i lungehinderne
Hvad er andre sygdomme i lungehinderne?
Andre sygdomme i lungehinderne er en samlebetegnelse for forandringer i de tynde hinder, der omgiver lungerne og beklæder brysthulens inderside, og som ikke er almindelig væske ved lungen eller luft i lungehinden. Gruppen omfatter blandt andet kylothorax, hvor lymfevæske siver ud i rummet mellem lungehinderne, hæmothorax med blod i lungehulen og fibrothorax, hvor lungehinden bliver fortykket og stiv efter tidligere betændelse eller blødning. Årsagerne kan være skader på brystkassen, operationer, kræftsygdomme, infektioner eller skader på lymfekarrene. Ophobet væske eller fortykket lungehinde begrænser lungens mulighed for at udvide sig, og derfor er åndenød det mest almindelige symptom. Nogle oplever også smerter i brystet, især ved dybe indåndinger, tørhoste eller træthed. Tilstandene opdages ofte ved røntgen, ultralyd eller CT-scanning af brystkassen, og en prøve af væsken kan vise, hvad den består af. Behandlingen afhænger af årsagen og kan omfatte dræn eller operation. Vurderingen ligger typisk hos en lungemediciner, ofte i samarbejde med en thoraxkirurg.
Siden er en vejviser og kan ikke erstatte en individuel vurdering hos en autoriseret sundhedsperson.
Kort svar
- Andre sygdomme i lungehinderne er en samlebetegnelse for forandringer i de tynde hinder, der omgiver lungerne og beklæder brysthulens inderside, og som ikke er almindelig væske ved lungen eller luft i lungehinden.
- Lungemediciner er det speciale, databasen kobler til andre sygdomme i lungehinderne. Gennemsnitlig registreret ventetid hos lungemedicinere i Danmark er ca. 12 uger.
- Din praktiserende læge er det naturlige første skridt og kan henvise videre, hvis det er nødvendigt.
- Tilstanden er klassificeret som J94 i ICD-10.
Søg direkte
Find den behandler, der passer til dig
Tilpas filtrene. Listen opdateres med klinikker og ventetider.
18 klinikker matcher. Viser de 18 første; rør siden for at filtrere og se flere.
- Allergi- og Lungeklinikken Århus
- Lunge- og Allergiklinikken
- Thomas Jørgen Ringbæk
- Allergi- og Lungeklinikken Helsingør
- Nina Skavlan Godtfredsen
- Byens Lunge og Allergiklinik
- Peter Lange
- Henriette Enevoldsen & Truls Ingebrigtsen
- Torben Seefeldt
- Jørgen Vestbo og Zsuzsa Domokos
- Lungeklinikken i Ballerup
- Lunge og Allergiklinikken, København
- Allergiklinikken i Bagsværd
- Lungemedicinsk & Allergologisk Klinik
- Allergi & Lungeklinikken i Silkeborg
- Lunge- og Allergiklinikken
- Allergi- og Lungeklinikken, Odense
- Vibeke Backer
FAQ
Ofte stillede spørgsmål om andre sygdomme i lungehinderne
Hvilken læge skal jeg gå til med andre sygdomme i lungehinderne?
Lungemediciner er det speciale, tilstanden er koblet til. Book via henvisning fra din egen læge - så dækker den offentlige sygesikring. Uden henvisning kan private tilbyde tid mod egenbetaling. Din praktiserende læge er det naturlige første skridt og kan henvise videre, hvis det er nødvendigt.
Hvornår skal jeg søge akut hjælp ved andre sygdomme i lungehinderne?
Ring 112 ved pludselig lammelse eller skævt ansigt, sløret tale, svære brystsmerter, vejrtrækningsbesvær, bevidsthedstab eller voldsom blødning. Kan det ikke vente til din egen læge har åbent, så ring til lægevagten i din region (1813 i Region Hovedstaden). Kendte eller langvarige gener hører hos din egen læge.
Findes der flere former for andre sygdomme i lungehinderne?
Ja. Klassifikationen deler tilstanden op i 5 mere specifikke former, fx Kylothorax, Fibrothorax, Hæmothorax. Hvilken der passer, afgør en læge ud fra en konkret undersøgelse.
Kan siden bruges til at stille en diagnose?
Nej. Siden giver generel information og adgang til behandlersøgning. Diagnose og behandling kræver en konkret sundhedsfaglig vurdering.
Kilder og grundlag
Indholdet på Læge.dk er alene til generel information. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af autoriseret læge. Indholdet på Læge.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Er klinikkens oplysninger korrekte?
Klinikker kan opdatere deres data, så de bliver fundet i relevante speciale- og symptomsøgninger.