Relevante behandlere
Specialerne er koblet til tilstanden i databasen.
Symptom og tilstand
Andre sygdomme i rygmarven
Hvad er andre sygdomme i rygmarven?
Andre sygdomme i rygmarven er en samlebetegnelse for lidelser i rygmarven, som ikke har deres egen diagnosekode. Rygmarven er den nervestreng, der løber inde i rygsøjlen og fører signaler mellem hjernen og resten af kroppen. Gruppen rummer blandt andet syringomyeli, hvor der dannes et væskefyldt hulrum inde i rygmarven, vaskulær myelopati, hvor rygmarven tager skade på grund af nedsat blodforsyning, og tryk på rygmarven, som kan skyldes fx diskusprolaps, knogleforandringer, svulster eller blødning. Symptomerne afhænger af, hvor i rygmarven skaden sidder. Typisk ses føleforstyrrelser, prikken eller nedsat smerte- og temperatursans, kraftnedsættelse eller stivhed i arme eller ben, gangbesvær og påvirkning af blære- og tarmfunktionen. Nogle tilstande udvikler sig langsomt over lang tid, mens tryk på rygmarven også kan opstå hurtigt. Diagnosen stilles oftest ved en neurologisk undersøgelse og MR-scanning. Det er typisk en neurolog, der vurderer tilstanden, og ved behov for at aflaste rygmarven samarbejdes der med en neurokirurg eller rygkirurg.
Siden er en vejviser og kan ikke erstatte en individuel vurdering hos en autoriseret sundhedsperson.
Kort svar
- Andre sygdomme i rygmarven er en samlebetegnelse for lidelser i rygmarven, som ikke har deres egen diagnosekode. Rygmarven er den nervestreng, der løber inde i rygsøjlen og fører signaler mellem hjernen og resten af kroppen.
- Neurolog er det speciale, databasen kobler til andre sygdomme i rygmarven. Gennemsnitlig registreret ventetid hos neurologer i Danmark er ca. 24 uger.
- Din praktiserende læge er det naturlige første skridt og kan henvise videre, hvis det er nødvendigt.
- Tilstanden er klassificeret som G95 i ICD-10.
Søg direkte
Find den behandler, der passer til dig
Tilpas filtrene. Listen opdateres med klinikker og ventetider.
39 klinikker matcher. Viser de 20 første; rør siden for at filtrere og se flere.
- Klinik for Hjerne- og Nervesygdomme
- Speciallæge Ruth Kirkeby
- Speciallæge Nastaran Khabbaz Bavani
- Neurologisk Speciallægepraksis Esbjerg
- Sjællands Neurologer I/S
- Michael Grønbech-Jensen
- Tina Dysgaard
- Neuropraksis Sønderborg
- Klinik for dystoni, spasticitet og anden neurologi
- Neurologen Jacob Geday
- Stephen Wørlich Pedersen
- Hjerne- og Nerveklinikken
- Neuro Danmark
- Peter Thede Schmidt-Hansen
- Neurolog i Slagelse
- Poul Jennum
- Elizabeth Holm Nielsen
- Katayoun Elyasvan
- Vibeke Ulrich
- Neurolog - Jesper Milthers
FAQ
Ofte stillede spørgsmål om andre sygdomme i rygmarven
Hvilken læge skal jeg gå til med andre sygdomme i rygmarven?
Neurolog er det speciale, tilstanden er koblet til. Book via henvisning fra din egen læge - så dækker den offentlige sygesikring. Uden henvisning kan private tilbyde tid mod egenbetaling. Din praktiserende læge er det naturlige første skridt og kan henvise videre, hvis det er nødvendigt.
Hvornår skal jeg søge akut hjælp ved andre sygdomme i rygmarven?
Ring 112 ved pludselig lammelse eller skævt ansigt, sløret tale, svære brystsmerter, vejrtrækningsbesvær, bevidsthedstab eller voldsom blødning. Kan det ikke vente til din egen læge har åbent, så ring til lægevagten i din region (1813 i Region Hovedstaden). Kendte eller langvarige gener hører hos din egen læge.
Findes der flere former for andre sygdomme i rygmarven?
Ja. Klassifikationen deler tilstanden op i 5 mere specifikke former, fx Syringomyeli eller syringobulbi, Vaskulær myelopati, Rygmarvskompression. Hvilken der passer, afgør en læge ud fra en konkret undersøgelse.
Kan siden bruges til at stille en diagnose?
Nej. Siden giver generel information og adgang til behandlersøgning. Diagnose og behandling kræver en konkret sundhedsfaglig vurdering.
Kilder og grundlag
Indholdet på Læge.dk er alene til generel information. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af autoriseret læge. Indholdet på Læge.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Er klinikkens oplysninger korrekte?
Klinikker kan opdatere deres data, så de bliver fundet i relevante speciale- og symptomsøgninger.