Symptom og tilstand

Epilepsi

Hvad er epilepsi?

Epilepsi er en sygdom i hjernen, hvor der optræder gentagne epileptiske anfald. Et anfald opstår, når mange nerveceller i hjernen pludselig udsender elektriske signaler på en ukontrolleret og samtidig måde. Årsagen kan være arvelige forhold, medfødte forandringer i hjernen, tidligere hovedtraumer, blodprop eller blødning i hjernen, infektioner, svulster, men i mange tilfælde findes ingen tydelig årsag. Epilepsi findes i mange former. Ved fokale anfald starter aktiviteten i et bestemt område af hjernen og kan give fx rykninger i en arm, mærkelige fornemmelser, en følelse af déjà vu eller kortvarig uklarhed, hvor personen ikke reagerer. Ved generaliserede anfald er hele hjernen involveret fra start, fx som krampeanfald med bevidsthedstab, stivhed og rykninger, eller som korte fraværsanfald. Gruppen omfatter også særlige epileptiske syndromer, især hos børn. Mange får god anfaldskontrol med behandling. Diagnosen stilles ud fra beskrivelse af anfaldene, ofte med EEG og MR-scanning. Udredning og behandling varetages af en neurolog eller, hos børn, en børnelæge med speciale i neurologi.

Siden er en vejviser og kan ikke erstatte en individuel vurdering hos en autoriseret sundhedsperson.

Kort svar

  • Epilepsi er en sygdom i hjernen, hvor der optræder gentagne epileptiske anfald. Et anfald opstår, når mange nerveceller i hjernen pludselig udsender elektriske signaler på en ukontrolleret og samtidig måde.
  • Neurolog er det speciale, databasen kobler til epilepsi. Gennemsnitlig registreret ventetid hos neurologer i Danmark er ca. 24 uger.
  • Din praktiserende læge er det naturlige første skridt og kan henvise videre, hvis det er nødvendigt.
  • Tilstanden er klassificeret som G40 i ICD-10.

Opdateret 27. oktober 2026. Udarbejdet af Læge.dk's redaktion med AI-støtte ud fra ICD-10-klassifikationen (SKS). Generel information, ikke en individuel vurdering. Sådan arbejder vi.

Relevant for dig

Se relevante behandlere og relateret indhold, før du tilpasser den integrerede søgning.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål om epilepsi

Hvilken læge skal jeg gå til med epilepsi?

Neurolog er det speciale, tilstanden er koblet til. Book via henvisning fra din egen læge - så dækker den offentlige sygesikring. Uden henvisning kan private tilbyde tid mod egenbetaling. Din praktiserende læge er det naturlige første skridt og kan henvise videre, hvis det er nødvendigt.

Hvornår skal jeg søge akut hjælp ved epilepsi?

Ring 112 ved pludselig lammelse eller skævt ansigt, sløret tale, svære brystsmerter, vejrtrækningsbesvær, bevidsthedstab eller voldsom blødning. Kan det ikke vente til din egen læge har åbent, så ring til lægevagten i din region (1813 i Region Hovedstaden). Kendte eller langvarige gener hører hos din egen læge.

Findes der flere former for epilepsi?

Ja. Klassifikationen deler tilstanden op i 10 mere specifikke former, fx Fokal idiopatisk epilepsi, Fokal epilepsi kun med simple anfald, Fokal epilepsi m komplekse/gen. tonisk-klonisk anfald (GTCS). Hvilken der passer, afgør en læge ud fra en konkret undersøgelse.

Kan siden bruges til at stille en diagnose?

Nej. Siden giver generel information og adgang til behandlersøgning. Diagnose og behandling kræver en konkret sundhedsfaglig vurdering.

Kilder og grundlag

Indholdet på Læge.dk er alene til generel information. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af autoriseret læge. Indholdet på Læge.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.

Er klinikkens oplysninger korrekte?

Klinikker kan opdatere deres data, så de bliver fundet i relevante speciale- og symptomsøgninger.

Ret klinikkens dataKlinik-login