Symptom og tilstand

Ikke-reumatiske sygdomme i aortaklappen

Hvad er ikke-reumatiske sygdomme i aortaklappen?

Ikke-reumatiske sygdomme i aortaklappen er forandringer i klappen mellem hjertets venstre hjertekammer og hovedpulsåren, som ikke skyldes gigtfeber. Klappen kan blive stiv og forsnævret, kaldet aortastenose, eller utæt, så blod løber tilbage i hjertet, kaldet aortainsufficiens, og begge dele kan forekomme samtidig. Den hyppigste årsag til forsnævring er kalkaflejringer, der opbygges med alderen, men en medfødt klap med kun to flige i stedet for tre kan give problemer tidligere i livet. Utæthed kan også skyldes udvidelse af hovedpulsåren eller en tidligere infektion i klappen. Sygdommen udvikler sig ofte langsomt og kan længe være uden symptomer. Med tiden kan der komme åndenød ved anstrengelse, trykken i brystet, træthed, svimmelhed eller besvimelse. Ofte opdages tilstanden, fordi en læge hører en mislyd med stetoskopet. Kardiologer vurderer og følger klapsygdomme, typisk med ultralydsscanning af hjertet, og tager stilling til, om klappen på et tidspunkt skal repareres eller udskiftes.

Siden er en vejviser og kan ikke erstatte en individuel vurdering hos en autoriseret sundhedsperson.

Kort svar

  • Ikke-reumatiske sygdomme i aortaklappen er forandringer i klappen mellem hjertets venstre hjertekammer og hovedpulsåren, som ikke skyldes gigtfeber.
  • Kardiolog er det speciale, databasen kobler til ikke-reumatiske sygdomme i aortaklappen. Gennemsnitlig registreret ventetid hos kardiologer i Danmark er ca. 14 uger.
  • Din praktiserende læge er det naturlige første skridt og kan henvise videre, hvis det er nødvendigt.
  • Tilstanden er klassificeret som I35 i ICD-10.

Opdateret 27. oktober 2026. Udarbejdet af Læge.dk's redaktion med AI-støtte ud fra ICD-10-klassifikationen (SKS). Generel information, ikke en individuel vurdering. Sådan arbejder vi.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål om ikke-reumatiske sygdomme i aortaklappen

Hvilken læge skal jeg gå til med ikke-reumatiske sygdomme i aortaklappen?

Kardiolog er det speciale, tilstanden er koblet til. Book via henvisning fra din egen læge - så dækker den offentlige sygesikring. Uden henvisning kan private tilbyde tid mod egenbetaling. Din praktiserende læge er det naturlige første skridt og kan henvise videre, hvis det er nødvendigt.

Hvornår skal jeg søge akut hjælp ved ikke-reumatiske sygdomme i aortaklappen?

Ring 112 ved pludselig lammelse eller skævt ansigt, sløret tale, svære brystsmerter, vejrtrækningsbesvær, bevidsthedstab eller voldsom blødning. Kan det ikke vente til din egen læge har åbent, så ring til lægevagten i din region (1813 i Region Hovedstaden). Kendte eller langvarige gener hører hos din egen læge.

Findes der flere former for ikke-reumatiske sygdomme i aortaklappen?

Ja. Klassifikationen deler tilstanden op i 5 mere specifikke former, fx Aortastenose, Aortainsufficiens, Aortastenose med insufficiens. Hvilken der passer, afgør en læge ud fra en konkret undersøgelse.

Kan siden bruges til at stille en diagnose?

Nej. Siden giver generel information og adgang til behandlersøgning. Diagnose og behandling kræver en konkret sundhedsfaglig vurdering.

Kilder og grundlag

Indholdet på Læge.dk er alene til generel information. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af autoriseret læge. Indholdet på Læge.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.

Er klinikkens oplysninger korrekte?

Klinikker kan opdatere deres data, så de bliver fundet i relevante speciale- og symptomsøgninger.