Symptom og tilstand

Ikke-reumatiske sygdomme i mitralklappen

Hvad er ikke-reumatiske sygdomme i mitralklappen?

Ikke-reumatiske sygdomme i mitralklappen er forandringer i klappen mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer, som ikke skyldes gigtfeber. Den hyppigste form er mitralinsufficiens, hvor klappen ikke lukker tæt, så en del af blodet løber baglæns ind i forkammeret. Det kan skyldes, at klapfligene er slappe og buler bagud, kaldet mitralklapprolaps, at de trådformede ophæng er svækkede eller sprunget, eller at hjertekammeret er udvidet efter anden hjertesygdom. Forsnævring af klappen uden gigtfeber er sjældnere og ses mest hos ældre med kalkaflejringer. Mange har ingen gener i lang tid, og forandringen opdages ved en mislyd. Ved mere udtalt sygdom kan der komme åndenød, nedsat kondition, træthed og hjertebanken, og forkammeret kan blive udvidet, hvilket øger risikoen for uregelmæssig hjerterytme. Kardiologer vurderer og følger tilstanden med ultralyd af hjertet og tager stilling til, om klappen skal repareres eller udskiftes, hvis den belaster hjertet for meget.

Siden er en vejviser og kan ikke erstatte en individuel vurdering hos en autoriseret sundhedsperson.

Kort svar

  • Ikke-reumatiske sygdomme i mitralklappen er forandringer i klappen mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer, som ikke skyldes gigtfeber.
  • Kardiolog er det speciale, databasen kobler til ikke-reumatiske sygdomme i mitralklappen. Gennemsnitlig registreret ventetid hos kardiologer i Danmark er ca. 14 uger.
  • Din praktiserende læge er det naturlige første skridt og kan henvise videre, hvis det er nødvendigt.
  • Tilstanden er klassificeret som I34 i ICD-10.

Opdateret 27. oktober 2026. Udarbejdet af Læge.dk's redaktion med AI-støtte ud fra ICD-10-klassifikationen (SKS). Generel information, ikke en individuel vurdering. Sådan arbejder vi.

Relevant for dig

Se relevante behandlere og relateret indhold, før du tilpasser den integrerede søgning.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål om ikke-reumatiske sygdomme i mitralklappen

Hvilken læge skal jeg gå til med ikke-reumatiske sygdomme i mitralklappen?

Kardiolog er det speciale, tilstanden er koblet til. Book via henvisning fra din egen læge - så dækker den offentlige sygesikring. Uden henvisning kan private tilbyde tid mod egenbetaling. Din praktiserende læge er det naturlige første skridt og kan henvise videre, hvis det er nødvendigt.

Hvornår skal jeg søge akut hjælp ved ikke-reumatiske sygdomme i mitralklappen?

Ring 112 ved pludselig lammelse eller skævt ansigt, sløret tale, svære brystsmerter, vejrtrækningsbesvær, bevidsthedstab eller voldsom blødning. Kan det ikke vente til din egen læge har åbent, så ring til lægevagten i din region (1813 i Region Hovedstaden). Kendte eller langvarige gener hører hos din egen læge.

Findes der flere former for ikke-reumatiske sygdomme i mitralklappen?

Ja. Klassifikationen deler tilstanden op i 5 mere specifikke former, fx Mitralinsufficiens, Mitralklapsprolaps, Ikke-reumatisk mitralstenose. Hvilken der passer, afgør en læge ud fra en konkret undersøgelse.

Kan siden bruges til at stille en diagnose?

Nej. Siden giver generel information og adgang til behandlersøgning. Diagnose og behandling kræver en konkret sundhedsfaglig vurdering.

Kilder og grundlag

Indholdet på Læge.dk er alene til generel information. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af autoriseret læge. Indholdet på Læge.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.

Er klinikkens oplysninger korrekte?

Klinikker kan opdatere deres data, så de bliver fundet i relevante speciale- og symptomsøgninger.

Ret klinikkens dataKlinik-login