Symptom og tilstand

Reaktive artritter

Hvad er reaktive artritter?

Reaktive artritter er ledbetændelser, som opstår som en reaktion på en infektion et andet sted i kroppen, typisk i tarmen eller urinvejene og kønsorganerne. Leddet er altså ikke selv inficeret; det er immunforsvarets reaktion på infektionen, der rammer leddene. Typiske udløsere er tarminfektioner med bakterier som salmonella, campylobacter, shigella og yersinia, og seksuelt overført klamydia. Nogle mennesker har en arvelig disposition, der gør dem mere modtagelige. Ledbetændelsen kommer som regel nogle uger efter infektionen og rammer oftest få store led i benene, for eksempel knæ og ankler, som bliver hævede, ømme og stive. Der kan også komme smerter ved senefæstninger, for eksempel ved hælen, og i lænden. Nogle får samtidig betændelse i øjnene eller i urinrøret og udslæt; denne kombination blev tidligere kaldt Reiters sygdom. Gruppen omfatter også ledbetændelse efter vaccination og efter tarmoperationer. Reumatologen udreder og behandler typisk tilstanden, og mange forløb aftager over tid, mens andre bliver langvarige.

Siden er en vejviser og kan ikke erstatte en individuel vurdering hos en autoriseret sundhedsperson.

Kort svar

  • Reaktive artritter er ledbetændelser, som opstår som en reaktion på en infektion et andet sted i kroppen, typisk i tarmen eller urinvejene og kønsorganerne.
  • Reumatolog er det speciale, databasen kobler til reaktive artritter. Gennemsnitlig registreret ventetid hos reumatologer i Danmark er ca. 16 uger.
  • Din praktiserende læge er det naturlige første skridt og kan henvise videre, hvis det er nødvendigt.
  • Tilstanden er klassificeret som M02 i ICD-10.

Opdateret 27. oktober 2026. Udarbejdet af Læge.dk's redaktion med AI-støtte ud fra ICD-10-klassifikationen (SKS). Generel information, ikke en individuel vurdering. Sådan arbejder vi.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål om reaktive artritter

Hvilken læge skal jeg gå til med reaktive artritter?

Reumatolog er det speciale, tilstanden er koblet til. Book via henvisning fra din egen læge - så dækker den offentlige sygesikring. Uden henvisning kan private tilbyde tid mod egenbetaling. Din praktiserende læge er det naturlige første skridt og kan henvise videre, hvis det er nødvendigt.

Hvornår skal jeg søge akut hjælp ved reaktive artritter?

Ring 112 ved pludselig lammelse eller skævt ansigt, sløret tale, svære brystsmerter, vejrtrækningsbesvær, bevidsthedstab eller voldsom blødning. Kan det ikke vente til din egen læge har åbent, så ring til lægevagten i din region (1813 i Region Hovedstaden). Kendte eller langvarige gener hører hos din egen læge.

Findes der flere former for reaktive artritter?

Ja. Klassifikationen deler tilstanden op i 6 mere specifikke former, fx Artritis efter intestinal bypassoperation, Artritis efter dysenteri, Artritis efter vaccination. Hvilken der passer, afgør en læge ud fra en konkret undersøgelse.

Kan siden bruges til at stille en diagnose?

Nej. Siden giver generel information og adgang til behandlersøgning. Diagnose og behandling kræver en konkret sundhedsfaglig vurdering.

Kilder og grundlag

Indholdet på Læge.dk er alene til generel information. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af autoriseret læge. Indholdet på Læge.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.

Er klinikkens oplysninger korrekte?

Klinikker kan opdatere deres data, så de bliver fundet i relevante speciale- og symptomsøgninger.