Symptom og tilstand

Reumatisk mitralinsufficiens

Hvad er reumatisk mitralinsufficiens?

Det kan være bekymrende at mærke uregelmæssigheder i hjertet eller at blive træt hurtigere end normalt. Reumatisk mitralinsufficiens opstår, når hjertets mitralklappe ikke lukker helt tæt efter en tidligere reumatisk feber, hvilket betyder at blod lækker bagud i stedet for at flyde fremad gennem hjertet. Mennesker med denne tilstand oplever ofte kortåndethed, især når de anstrenger sig, uregelmæssig puls eller hjertebank, samt træthed. Nogle bemærker også hævelser i benene eller omkring ankler. Tilstanden udvikler sig gradvist, og hvor alvorlig den bliver, varierer meget fra person til person.

Siden er en vejviser og kan ikke erstatte en individuel vurdering hos en autoriseret sundhedsperson.

Kort svar

  • Det kan være bekymrende at mærke uregelmæssigheder i hjertet eller at blive træt hurtigere end normalt.
  • Kardiolog er det speciale, databasen kobler til reumatisk mitralinsufficiens. Gennemsnitlig registreret ventetid hos kardiologer i Danmark er ca. 14 uger.
  • Din praktiserende læge er det naturlige første skridt og kan henvise videre, hvis det er nødvendigt.
  • Tilstanden er klassificeret som I05.1 i ICD-10.

Opdateret 13. maj 2026. Udarbejdet af Læge.dk's redaktion med AI-støtte ud fra ICD-10-klassifikationen (SKS). Generel information, ikke en individuel vurdering. Sådan arbejder vi.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål om reumatisk mitralinsufficiens

Hvilken læge skal jeg gå til med reumatisk mitralinsufficiens?

Kardiolog er det speciale, tilstanden er koblet til. Book via henvisning fra din egen læge - så dækker den offentlige sygesikring. Uden henvisning kan private tilbyde tid mod egenbetaling. Din praktiserende læge er det naturlige første skridt og kan henvise videre, hvis det er nødvendigt.

Hvornår skal jeg søge akut hjælp ved reumatisk mitralinsufficiens?

Ring 112 ved pludselig lammelse eller skævt ansigt, sløret tale, svære brystsmerter, vejrtrækningsbesvær, bevidsthedstab eller voldsom blødning. Kan det ikke vente til din egen læge har åbent, så ring til lægevagten i din region (1813 i Region Hovedstaden). Kendte eller langvarige gener hører hos din egen læge.

Kan siden bruges til at stille en diagnose?

Nej. Siden giver generel information og adgang til behandlersøgning. Diagnose og behandling kræver en konkret sundhedsfaglig vurdering.

Kilder og grundlag

Indholdet på Læge.dk er alene til generel information. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af autoriseret læge. Indholdet på Læge.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.

Er klinikkens oplysninger korrekte?

Klinikker kan opdatere deres data, så de bliver fundet i relevante speciale- og symptomsøgninger.