Ventetidsbarometeret · Over fristen
Over fristen
Sygehusene oplyser selv, hvor længe man venter på hver enkelt behandling. Her er de tal holdt op mod de 30 dage, der udløser retten til udvidet frit sygehusvalg - filtrerbart på speciale, region og sektor.
Hvad tallene er - og hvad de ikke er. Et tal over fristen er ikke et lovbrud. Udredningsretten gælder ikke, hvis det af helbredsgrunde ikke er fagligt muligt at udrede inden for 30 dage, og der findes en lang liste af gyldige grunde: svartider, undersøgelser der skal tages i en bestemt rækkefølge, observationsperioder, sjælden specialistkompetence.
Siden måler derfor noget mindre og mere efterviseligt: at afdelingens eget tal er længere end fristen. Hvad det betyder for dig, ved patientvejlederen på sygehuset - det er den rigtige første adresse. Skal du regne på din egen frist, er der en fristtæller.
Til behandling. Ventetid fra beslutning om behandling til behandlingen udføres. Over 30 dages ventetid på behandling kan give ret til udvidet frit sygehusvalg - behandling på et privat aftalesygehus i stedet.
Kræft har sine egne regler. For kræft og visse hjertesygdomme gælder særskilte regler om maksimale ventetider, som er kortere end de 30 dage. Vi har ikke verificeret de konkrete dagsgrænser, så tallene for kræft skal læses som ventetider - ikke som en måling mod den frist, der faktisk gælder dér. Gruppen indgår i nøgletallet ovenfor.
Andel over fristen pr. region
Samme filter som ovenfor, men uden regionsvalget - så de fem kan holdes op mod hinanden.
Andel over fristen pr. behandlingsgruppe
Grupper med mindst 20 aktuelle tal. Sorteret efter andel over fristen.
De længste i udvalget
1.034 tal ligger over fristen; her er de 60 længste. Tallet er afdelingens eget, senest bekræftet på den viste dato.
| Afdeling | Behandling | Uger | Bekræftet |
|---|---|---|---|
| TMK Orto-kir. Amb., KOE, Region Sjællands Sygehusvæsen, Køge | Tand-mund-kæbekirurgi · Tand, mund og kæbe | 208 | 2026-09-20 |
| SLA Kardiologisk Amb., Region Sjællands Sygehusvæsen, Slagelse | Ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) · Røntgenundersøgelser, ultralyd og skanninger | 146 | 2026-09-28 |
| Kardiologisk Amb., NAE, Region Sjællands Sygehusvæsen, Næstved | Ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) · Røntgenundersøgelser, ultralyd og skanninger | 146 | 2026-09-28 |
| Alb Sengeområde for Øjensygdomme, Aalborg Universitetshospital, Gistrup | Skeleoperation (almindelig skelen - operation på øjenmuskler) - voksne · Øje | 130 | 2026-09-20 |
| Klinik for Lungesygdomme og Medicinsk Diagnostik - RHG, Regionshospitalet Gødstrup, Herning | Udredning for allergiske sygdomme · Allergi | 126 | 2026-09-28 |
| Dermato-Venerologisk Afd. og Sårhelingcenter, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, København NV | Svedbehandling · Hud | 104 | 2026-09-16 |
| Alb Sengeområde for Øjensygdomme, Aalborg Universitetshospital, Gistrup | Skeleoperation (almindelig skelen - operation på øjenmuskler) - børn og unge · Øje | 104 | 2026-09-20 |
| Alb Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Gistrup | Operation på næseskillevæggen · Øre/næse/hals | 100 | 2026-09-22 |
| Alb Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Gistrup | Operationer af næsens bihuler ( FESS-kirurgi) · Øre/næse/hals | 96 | 2026-09-22 |
| Alb Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Gistrup | Plastikoperation af næsen · Plastikkirurgi | 96 | 2026-09-22 |
| Thi Øre-, Næse- og Halskirurgisk Ambulatorium, Aalborg Universitetshospital, Thisted | Operation på næseskillevæggen · Øre/næse/hals | 80 | 2026-09-22 |
| Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Overafdeling, Aarhus Universitetshospital, Aarhus N | Tand-mund-kæbekirurgi · Tand, mund og kæbe | 80 | 2026-09-27 |
| Plastik- og Brystkirurgi Overafdeling, Aarhus Universitetshospital, Aarhus N | Rekonstruktion af brystvorte og mammitatovering · Plastikkirurgi | 80 | 2026-09-17 |
| NFS Kardiologisk Amb., Region Sjællands Sygehusvæsen, Nykøbing F | Holtermonitorering (2 døgns hjertediagram) · Hjerte, kredsløb og blod | 80 | 2026-09-08 |
| Klinik for Åreknuder, Hospitalsenhed Midt, Viborg | Åreknuder · Hjerte, kredsløb og blod | 80 | 2026-09-23 |
| Klinik for Lungesygdomme og Medicinsk Diagnostik - RHG, Regionshospitalet Gødstrup, Herning | Astma hos voksne · Allergi | 79 | 2026-09-28 |
| Klinik for Lungesygdomme og Medicinsk Diagnostik - RHG, Regionshospitalet Gødstrup, Herning | Medicinske lungesygdomme · Luftveje | 79 | 2026-09-28 |
| Alb Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Gistrup | Rekonstrutkion af trommehinde · Øre/næse/hals | 77 | 2026-09-22 |
| OUH Plastikkirurgisk Afdeling Z, Odense Universitetshospital - Svendborg, Odense C | Arkorrektioner - ikke-kosmetisk · Plastikkirurgi | 70 | 2026-09-23 |
| OUH Plastikkirurgisk Afdeling Z, Odense Universitetshospital - Svendborg, Odense C | Rekonstruktion af bryst med eget muskelvæv (lap) · Plastikkirurgi | 70 | 2026-09-23 |
| HI Kardiologisk Afd., amb., Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød | Medicinske hjerte-/kredsløbssygdomme (Kardiologi) · Hjerte, kredsløb og blod | 68 | 2026-09-08 |
| OUH Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense Universitetshospital - Svendborg, Odense C | Kikkertundersøgelse af knæet uden indgreb · Bevægeapparatet (ortopædkirurgi) | 62 | 2026-09-27 |
| OUH Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense Universitetshospital - Svendborg, Odense C | Korsbåndrekonstruktion i knæled · Bevægeapparatet (ortopædkirurgi) | 62 | 2026-09-27 |
| OUH Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense Universitetshospital - Svendborg, Odense C | Rekonstruktion af ledbånd i knæ · Bevægeapparatet (ortopædkirurgi) | 62 | 2026-09-27 |
| OUH Urinvejskirurgisk Afdeling L, Odense Universitetshospital - Svendborg, Odense C | Krummerik · Mandlige kønsorganer | 60 | 2026-09-15 |
| ROS Øjen Amb., Region Sjællands Sygehusvæsen, Roskilde | Operation for Grå stær · Øje | 60 | 2026-09-22 |
| ROS Øjen Amb., Næstved, Region Sjællands Sygehusvæsen, Næstved | Operation for Grå stær · Øje | 60 | 2026-09-22 |
| NFS Kardiologisk Amb., Region Sjællands Sygehusvæsen, Nykøbing F | Ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) · Røntgenundersøgelser, ultralyd og skanninger | 60 | 2026-09-08 |
| Thi Øre-, Næse- og Halskirurgisk Ambulatorium, Aalborg Universitetshospital, Thisted | Fjernelse af mandler (tonsellektomi) · Øre/næse/hals | 58 | 2026-09-22 |
| OUH Plastikkirurgisk Afdeling Z, Odense Universitetshospital - Svendborg, Odense C | Rekonstruktion af brystvorte og mammitatovering · Plastikkirurgi | 56 | 2026-09-23 |
| Alb Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Gistrup | Fjernelse af mandler (tonsellektomi) · Øre/næse/hals | 55 | 2026-09-22 |
| ROS Øjen Amb., Region Sjællands Sygehusvæsen, Roskilde | Operation af nedfaldent øjenlåg (Ptose) · Øje | 52 | 2026-09-22 |
| ROS Øjen Amb., Region Sjællands Sygehusvæsen, Roskilde | Operation for bygkorn (Chalazion) · Øje | 52 | 2026-09-22 |
| ROS Øjen Amb., Region Sjællands Sygehusvæsen, Roskilde | Operation for indadkrænget af nedre øjenlåg (Entropion) · Øje | 52 | 2026-09-22 |
| ROS Øjen Amb., Region Sjællands Sygehusvæsen, Roskilde | Operation for nedfaldne øjenbryn (Browptose) · Øje | 52 | 2026-09-22 |
| ROS Øjen Amb., Region Sjællands Sygehusvæsen, Roskilde | Operation for overskydende hud på øjenlåg (blepharochalasis) · Øje | 52 | 2026-09-22 |
| ROS Øjen Amb., Region Sjællands Sygehusvæsen, Roskilde | Operation for udadkrænget nedre øjenlåg (Ectropion) · Øje | 52 | 2026-09-22 |
| HI Ortkir. Afd., amb., Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød | Korsbåndrekonstruktion i knæled · Bevægeapparatet (ortopædkirurgi) | 52 | 2026-08-30 |
| HI Ortkir. Afd., amb., Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød | Rekonstruktion af ledbånd i knæ · Bevægeapparatet (ortopædkirurgi) | 52 | 2026-08-30 |
| ROS Øjen Amb., Næstved, Region Sjællands Sygehusvæsen, Næstved | Operation af nedfaldent øjenlåg (Ptose) · Øje | 52 | 2026-09-22 |
| ROS Øjen Amb., Næstved, Region Sjællands Sygehusvæsen, Næstved | Operation for bygkorn (Chalazion) · Øje | 52 | 2026-09-22 |
| ROS Øjen Amb., Næstved, Region Sjællands Sygehusvæsen, Næstved | Operation for indadkrænget af nedre øjenlåg (Entropion) · Øje | 52 | 2026-09-22 |
| ROS Øjen Amb., Næstved, Region Sjællands Sygehusvæsen, Næstved | Operation for nedfaldne øjenbryn (Browptose) · Øje | 52 | 2026-09-22 |
| ROS Øjen Amb., Næstved, Region Sjællands Sygehusvæsen, Næstved | Operation for overskydende hud på øjenlåg (blepharochalasis) · Øje | 52 | 2026-09-22 |
| ROS Øjen Amb., Næstved, Region Sjællands Sygehusvæsen, Næstved | Operation for udadkrænget nedre øjenlåg (Ectropion) · Øje | 52 | 2026-09-22 |
| ROS Øjen Amb., Næstved, Region Sjællands Sygehusvæsen, Næstved | Sondering af tåreveje - voksne · Øje | 52 | 2026-09-22 |
| Alb Sengeområde for Kæbekirurgi, Aalborg Universitetshospital, Gistrup | Tand-mund-kæbekirurgi · Tand, mund og kæbe | 52 | 2026-09-17 |
| Øre-, Næse- og Halskirurgi Overafdeling, Aarhus Universitetshospital, Aarhus N | Rekonstrutkion af trommehinde · Øre/næse/hals | 50 | 2026-09-22 |
| Børne- og Ungdomspsykiatri - Klinik for Unge, Aarhus Universitetshospital, Aarhus N | ADHD (hyperkinetisk forstyrrelse) - børn & unge · Psykisk - børn og unge | 49 | 2026-09-20 |
| Børne- og Ungdomspsykiatri - Klinik for Unge, Aarhus Universitetshospital, Aarhus N | Angstlildelser - børn & unge · Psykisk - børn og unge | 49 | 2026-09-20 |
| Børne- og Ungdomspsykiatri - Klinik for Unge, Aarhus Universitetshospital, Aarhus N | Autisme - børn & unge · Psykisk - børn og unge | 49 | 2026-09-20 |
| Børne- og Ungdomspsykiatri - Klinik for Unge, Aarhus Universitetshospital, Aarhus N | Depression - børn & unge · Psykisk - børn og unge | 49 | 2026-09-20 |
| Børne- og Ungdomspsykiatri - Klinik for Unge, Aarhus Universitetshospital, Aarhus N | Skizofreni - børn & unge · Psykisk - børn og unge | 49 | 2026-09-20 |
| Klinik for Lungesygdomme og Medicinsk Diagnostik - RHG, Regionshospitalet Gødstrup, Herning | Søvnapnø (CPAP-behandling) · Nervesystem og hjerne | 45 | 2026-09-28 |
| Øre-, Næse- og Halskirurgi Overafdeling, Aarhus Universitetshospital, Aarhus N | Plastikoperation af næsen · Plastikkirurgi | 45 | 2026-09-22 |
| SLB Urinvejskirurgi (Vejle), Sygehus Lillebælt, Vejle | Operation for forhudsforsnævring (phimosis) · Mandlige kønsorganer | 44 | 2026-09-08 |
| Ortopædkirurgi - Idræt Klinik, Aarhus Universitetshospital, Aarhus N | Korsbåndrekonstruktion i knæled · Bevægeapparatet (ortopædkirurgi) | 40 | 2026-09-28 |
| Ortopædkirurgi - Idræt Klinik, Aarhus Universitetshospital, Aarhus N | Meniskoperation · Bevægeapparatet (ortopædkirurgi) | 40 | 2026-09-28 |
| Øre,Næse,Hals Op-Afsnit, Koe, Region Sjællands Sygehusvæsen, Køge | Operationer af næsens bihuler ( FESS-kirurgi) · Øre/næse/hals | 40 | 2026-08-31 |
| Plastik- og Brystkirurgi Overafdeling, Aarhus Universitetshospital, Aarhus N | Arkorrektioner - ikke-kosmetisk · Plastikkirurgi | 40 | 2026-09-17 |
En ventetid på 5 uger eller mere er over fristen, uanset hvordan dagene tælles. Afdelingen oplyser 5 uger til behandling. Det er længere end de 30 dage. Der kan være en gyldig grund - spørg afdelingen eller patientvejlederen, hvad der gælder for dig.
Metode og forbehold
Tærsklen er 5 uger, ikke 4
Fristen er 30 kalenderdage, men eSundhed oplyser ventetid i hele uger. 4 uger er 28 dage og ligger inden for fristen; 5 uger er 35 dage og ligger over den, uanset hvordan man tæller. Vi tæller derfor først fra 5 uger - den fortolkning, der giver sygehuset mest tid.
Det koster noget, og det koster i den rigtige retning: 1.089 af de aktuelle tal oplyser præcis 4 uger. Det er en mistænkelig spids lige under fristen - afdelinger, der rapporterer op mod grænsen. Alle 1.089 tælles som inden for. Andelene på siden er derfor et underkantsskøn.
Hvad der er filtreret ud
- Sentinelværdier. 2 tal på 999 uger eller mere er kasseret. 999 og 1111 uger er ikke ventetider, det er pladsholdere.
- Gamle bekræftelser. Kun tal, kilden har bekræftet inden for 45 dage, tælles som aktuelle: 5.362 af 5.846. Grænsen er den samme som resten af ventetidsvisningen og står i
config/ventetid-friskhed.json. - Nul uger tælles med. 2.398 tal er præcis 0 uger. Det kan betyde "ingen ventetid" og det kan betyde "ikke udfyldt"; kilden skelner ikke. Vi tæller dem som 0 - hvilket igen trækker andelene ned, ikke op.
De to tal er ikke det samme som det officielle
Sundhedsdatastyrelsen offentliggør en monitorering af udredningsretten med tre indikatorer: overholdelse, overholdelse efter årsag, og udredningstid. Den er bygget på regionernes indberetninger til Landspatientregisteret og opgøres pr. patientforløb - på forløbsmarkører som "henvist til udredning" og "endeligt udredt", med egne koder for de forløb, der afsluttes af kliniske grunde eller efter patientens eget ønske.
Det er en anden størrelse end den her på siden. Vores tal er fremadrettet og oplyst af afdelingen: hvad man kan forvente at vente nu. Det officielle tal er bagudrettet og realiseret: hvad der faktisk skete for de patienter, der var i forløb, med undtagelserne trukket ud. De to kan ikke afstemmes række for række, og et tal over fristen her er ikke et "ikke overholdt" dér.
Sammenligningen, der kan laves, er på aggregeret niveau: region × speciale × kvartal. Den er ikke lavet endnu - de officielle opgørelser ligger på esundhed.dk, som netværksblokerer trafik fra containere og CI-runnere, og relayen i denne kodebase har kun Mit Sygehusvalg-stierne på sin allowlist. Indtil den sammenligning findes, står tallene her som det, de er: afdelingernes egne.
Kræft og hjerte har egne frister
For kræft og visse hjertesygdomme gælder særskilte regler om maksimale ventetider, som er kortere end 30 dage. De konkrete dagsgrænser er ikke verificeret i docs/regler/frister-udredning-og-behandling.md, og siden angiver dem derfor ikke. Tallene for de grupper vises som ventetider, ikke som en måling mod deres egen frist.
Grundlaget
5.846 tal fra 1.073 afdelinger om 267 behandlinger, hentet fra eSundhed / Mit Sygehusvalg. Nyeste bekræftelse i datasættet: 2026-09-28. Hele datasættet ligger i siden - filtrering sker i browseren, så tallene i diagrammerne og tallene i tabellen altid er de samme.